Hvad er fredskov?

Fredskov og fredskovspligt

Essensen af fredskov er at der skal foretages nyplantning, hvis der fældes træer. Dette er med til at sikre vedvarende skovdække. Fredskov betyder at der inden for 10 år skal være en bevoksning på vej, der kan udvikle sig til højstammet skov. Kun forhold af betydning for driften af skoven kan give grund til at holde et område friholdt for træopvækst. I forbindelse med kraftige storme der forårsager væltede træer i skoven, har skovejeren pligt til at reetablere fredskovsområdet med nyplantning.

Ca. 85 % af det samlede danske skovareal er i dag dækket af fredskov, hvilket svarer til ca. 14 % af Danmarks samlede areal.

De fleste private skove og alle offentlige skove er fredskov, og skovejerne er forpligtet til at anvende de pågældende arealer til skovbrugsformål, og til at dyrke dem efter skovlovens krav om alsidig skovdrift. Sårbare naturtyper i fredskovsområder skal bevares. Dette kan f.eks. være moser, enge, heder og vandhuller. På sådanne områder må der hverken opdyrkes eller afvandes. Sådanne områder er ligeledes beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller skovlovens § 28 .

Det er tilladt for offentligheden at færdes i offentligt ejede skove hele døgnet. I privatejede skove må man færdes fra kl. 06:00 til solnedgang. Det er kun tilladt at færdes til fods eller på cykel, og skovveje og stier skal følges. Skiltningen i privatejet skov skal følges og respekteres. Adgangen til privatejede skove kan forbydes eller begrænses på dage, hvor der f.eks. holdes jagt. I områder af både offentlige og privatejede skove, hvor der er intensivt skovarbejde, kan adgangen til skoven forbydes eller begrænses.

Juletræer og pyntegrønt må dyrkes på højst ti procent af fredskovens areal, for at opfylde kravet om alsidig skovdrift.

Skovloven regulerer anvendelsen af fredskove.

Formålet med fredskovspligten er med Skovloven at sikre skov i Danmark med de deraf følgende samfundsværdier: træ til industri og byggeri, miljøvenligt brændstof, landskabelig skønhed, levesteder for dyr og planter, grundvandsbeskyttelse, CO2-binding, bevaring af fortidsminder og muligheder for befolkningens friluftsliv. Et andet formål er ligeledes at sikre de tre ben: Økonomiske, økologiske og sociale interesser.

Arealer, der er omfattet af fredskovspligten, skal vedvarende holdes bevoksede med træer, som danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne tætsluttet skov af højstammede træer. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og samtidig skal skovejeren sørge for reetablering af ny skovvækst på de områder, hvor der foretages skovhugst. Tyndingshugst er tilladt i fredskove. Fredskovspligten omfatter dermed at der plantes nyt efter en afdrift.

Fredskovspligten indebærer også beskyttelse af fredskovenes andre naturtyper, som f.eks. de førnævnte hede- og moseområder. Fredskovene rummer med deres lovfæstede kontinuitet gode muligheder for at sikre biodiversitet, forudsat at driften tilrettelægges med dette formål for øje.