Urnenedsættelse

I vores kalendersystem er det let at finde et tidspunkt til en urnenedsættelse. 

Urnenedsættelse – sådan fungerer det

Efter en bisættelse går der normalt 8-14 dage inden urnen er klar til at blive nedsat. Bedemanden kan hjælpe med at arrangere urnenedsættelsen, men man kan også selv afhente urnen fra krematoriet og selv stå for urnenedsættelsen.

I forbindelse med urnenedsættelsen aftales det på forhånd med skovfogeden, om familien eksempelvis ønsker at være alene eller om skovfogeden skal deltage ved urnenedsættelsen. Ønskes det at skovfogeden deltager, aftales bl.a. hvem bærer urnen, hvem nedsætter urnen, hvem skal dække graven med skovmuld, er der en eller flere der ønsker at holde en tale m.m. Skovfogeden vil typisk modtage deltagerne til urnenedsættelsen ved skovgravpladsen og føre dem hen til det forberedte gravsted.

Urnenedsættelse_Huskeliste ved dødsfald
Mand på bænk i skoven med sin sorte hund ved siden af

Regler og priser

Der er ingen regler for, hvordan urnenedsættelsen skal foregå. Man kan sætte sit eget personlige præg på urnenedsættelsen ved at synge en sang, læse højt eller spille musik (ikke elektronisk).

Vi samarbejder med bedemanden og de pårørende. Vi aftaler det ønskede forløb, når urnen skal nedsættes, vi sørger altid for klargøring af gravstedet og efterfølgende for at det fremstår pænt og naturligt.

Det er ikke tilladt at sætte blomster, lys eller anden dekoration ved urnegravstedet. Ifølge skovloven skal gravpladsen fremstå som en naturlig del af skoven. I stedet har man mulighed for at bestille en mindeplade, der kan markere afdødes sidste hvilested.

Urnenedsættelser kan foregå alle dage. Skal skovfogeden deltage pålægges der dog et gebyr på 950 kr., og skal der overleveres en urne af skovfogeden pålægges der et gebyr på 250 kr.

Læs mere om regler og vilkår i vores oftest stillede spørgsmål om urnenedsættelser. Er der spørgsmål til urnenedsættelsen, er man velkommen til at kontakte os. Der er også mulighed for at flytte en urne fra en kirkegård eller en anden skovgravplads, læs mere her

Flytning af urne

Hvis du overvejer at flytte en urne eller nedlægge et gravsted, kan en skovgravplads være en god løsning. Her får du et gravsted under træernes kroner uden krav om vedligeholdelse. Skovgravpladser er populære, og der er enkelte krav: Urnen skal være biologisk nedbrydelig, og der må ikke placeres blomster, tændes lys eller opsættes gravsten. Dog kan en flad mindeplade lægges i skovbunden.

Flytning af urner er lettere end kistebegravelser, da det primært kræver tilladelse fra kirkegårdsbestyrelsen, der tager hensyn til gravfreden. Når tilladelsen er givet, kan urnen nedsættes på en skovgravplads, og prisen er den samme som ved almindelig urnenedsættelse på en sådan plads. Skovbegravelse.dk tilbyder mere information og hjælp med processen.

Flytning af urne

Biologisk nedbrydelige urner

Alle urner, der nedsættes i naturen, skal være biologisk nedbrydelige, og understøtter dermed yderligere det bæredygtige ved en urnenedsættelse i skoven. Skovbegravelsespladserne under Skovbegravelse.dk ligger typisk i fredskov, hvilket betyder, at skovene drives efter skovlovens regler om bæredygtig drift.

Biologisk nedbrydelige urner – også kaldet biourner – er det miljørigtige valg. Der er ikke løbende vedligehold af skovgravstederne, og skovgravpladserne passer sig selv. Derfor følger både nedbrydningen af urnerne og gravstederne omkring træerne naturens naturlige udvikling.

Bæredygtige urner

Hos Skovbegravelse Administration tager vi ansvar for både vores skove og for klimaet. Derfor har vi indgået et samarbejde med Nordic Funeral, som producerer bæredygtige urner, der nedbrydes naturligt. Disse urner kan fås både med og uden Skovbegravelse.dk’s logotræ.

De udvalgte urner fra Nordic Funeral er fremstillet i natur- og råmaterialer, som er fri for miljøgifte og tungmetaller. Urnerne males med en vandbaseret og miljøvenlig maling, og kan derfor findes i flere forskellige farver.

Se udvalget af biourner med Skovbegravelse.dk’s logotræ på Nordic Funerals hjemmeside eller hos bedemanden. Vi har også et udvalg af biournerne på skovbegravelsespladserne, som fremvises ved forespørgsel. Hvis du ikke allerede har besøgt os, så kontakt din nærmeste skovgravplads for at aftale en personlig fremvisning af skovbegravelsespladsen eller deltag i en af de løbende guidede fremvisninger.

Hvorfor vælge urnenedsættelse i en skov?

Gravstedet er ved et bestemt træ, som altid kan opsøges

På de fleste skovgravpladser kan der lægges en mindeplade fladt i skovbunden ovenpå urnegraven

Der er forskellige typer af gravsteder at vælge i mellem

Ingen løbende pasning af gravsteder

Gravpladsen er godkendt og beskyttet ved tinglysning

Skovbegravelse - natur og nærhed i fokus

Der findes flere alternativer til urnenedsættelse på en traditionel kirkegård, som kan være mere personlige og naturnære. En mulighed er urnenedsættelse på privat jord, forudsat at ejendommen er større end 5.000 kvadratmeter. Dette kan give de pårørende en tættere og mere personlig forbindelse til den afdøde. 

En anden mulighed er urnenedsættelse på en godkendt skovbegravelsesplads, hvor man kan blive begravet i skovens ro og skønhed. Dog skal man være opmærksom på, at der er visse regler og love, der skal overholdes i forbindelse med disse former for borgerlig begravelse. Det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i bestemmelserne i god tid for at sikre, at alt forløber korrekt og lovligt. 

Bestil en biourne hos bedemanden

Det er ikke et krav, at det er urnerne fra Nordic Funeral, der anvendes. Det eneste krav til urnerne er, at de er biologisk nedbrydelige, så de passer ind i skovens naturlige udvikling. Andre biourner kan være lavet af pap, papir, bark/træ, bambus og meget mere.

Urner bestilles hos bedemanden, som ofte har et udvalg af forskellige urner – også biourner. Bedemanden kan hjælpe med at finde den rette urne til afdøde. Klik på næste link for at læse mere om vores samarbejde med den lokale bedemand i Horsens.

Hvad er en biologisk nedbrydelig urne?

En biologisk nedbrydelig urne er, som navnet antyder, en urne, der nedbrydes naturligt. I takt med, at danskerne bliver mere og mere miljøbevidste, kommer der også større fokus på bæredygtige begravelser, som urnebegravelser i skoven eksempelvis er.

Den øgede bevidsthed i forhold til bæredygtighed og miljø betyder også, at flere og flere vælger en bæredygtig begravelse, når de skal finde deres sidste hvilested. Derfor er der også kommet flere forskellige typer biologiske urner på markedet gennem de senere år.

Regler for urner og skovgravpladser

Alle urnegravsteder er fredet i minimum 10 år, og fredningsperioden kan forlænges, hvis dette ønskes. Biologisk nedbrydelige urner forgår typisk inden for den indledningsvise fredningsperiode på 10 år.

Det er et krav, at urnen er biologisk nedbrydelig. Det er ikke tilladt at udsmykke urnegravstederne med blomster og lignende, men det er tilladt at markere gravstedet diskret med en mindeplade

Ønskes det at flytte en urne til en af vores skovbegravelsespladser, er dette en mulighed, hvis de pårørende er enige og så længe urnen, der nedsættes, er fremstillet i biologisk nedbrydeligt materiale. Læs mere om reglerne for flytning af urne her.

Ofte stillede spørgsmål om urnenedsættelse

Urnenedsættelsen er inkl. i prisen på gravstedet.

Dog pålægges der et gebyr på 950 kr., hvis skovfogeden skal deltage i urnenedsættelsen, samt et gebyr på 250 kr., hvis skovfogeden skal overlevere urnen.

Ved skovbegravelse er traditionerne ofte enkle og naturprægede. Mange vælger en stille og uformel ceremoni, hvor man samles omkring gravstedet i skoven. Der kan holdes en kort tale, læses et digt eller blot være et øjebliks stilhed. Traditionerne er fleksible, og der er god mulighed for at tilpasse urnenedsættelsen efter afdødes og de pårørendes ønsker.

En urnenedsættelse tilpasses familiens ønsker. Der er ingen faste regler, udover at skovloven, naturbeskyttelsesloven og skovbegravelsespladsens vedtægter overholdes.

Som familie kan I selv stå for urnenedsættelsen, nedsætte urnen og dække graven. Det giver for mange en god afslutning.

Ønsker I ikke selv at nedsætte urnen, er det muligt at tilvælge, at skovfogeden står for urnenedsættelsen, eller bede jeres bedemand om at stå for det. Det er også muligt at inddrage en præst, hvis præsten er indforstået med dette.

Der må synges, bedes, holdes taler og spilles akustisk musik, så længe det er i tråd med naturen og omgivelserne.

Læs mere om urnenedsættelser her.

Det afhænger af ceremonien. Nogle urnenedsættelser er korte og enkle, mens andre varer længere, hvis familien ønsker taler, sang eller musik.

Ved skovbegravelse vælger mange enkle og naturlige blomster, der harmonerer med omgivelserne. Det kan være buketter, løse blomster eller kranse i afdæmpede farver. Ofte anbefales biologisk nedbrydelige materialer uden plastik.
Du kan læse mere om valg af blomster og inspiration på vores side om blomster til begravelse.

Urner, der anvendes ved skovbegravelse, er fremstillet af biologisk nedbrydelige materialer. Over tid nedbrydes urnen naturligt i jorden, så asken indgår som en del af naturens kredsløb. Nedbrydningstiden afhænger af jordbundsforhold og urnens materiale, men processen sker skånsomt og uden at belaste miljøet.

Nej, i Danmark er det som udgangspunkt ikke tilladt at nedsætte en urne i egen have. Urnen skal nedsættes på en godkendt gravplads, kirkegård eller skovbegravelsesplads, som har de nødvendige tilladelser. Skovbegravelse er et lovligt og reguleret alternativ, der kombinerer natur, værdighed og respekt for gældende regler.

Det er helt op til de pårørende, hvem der deltager ved urnenedsættelsen. Nogle vælger en lille, intim kreds, mens andre ønsker at samle familie og nære venner. Det er også muligt at lade urnenedsættelsen finde sted uden deltagelse, hvis man foretrækker en mere privat eller stille afsked.

Urnenedsættelsen finder som regel sted nogle uger efter bisættelsen, når alle praktiske forhold er på plads. Tidspunktet aftales i samarbejde med skovbegravelsespladsen og tilpasses de pårørendes ønsker samt skovens retningslinjer. Der er ofte stor fleksibilitet i forhold til valg af dato og tidspunkt.